Om Børnenes Legerum

Hos Børnenes Legerum skaber vi en tryg, hjemlig og nærværende hverdag for de mindste børn i små, overskuelige grupper. Vi lægger vægt på ro, faste rammer og masser af leg. Natur, udeliv og nære relationer er en naturlig del af vores hverdag.


Børnenes Legerum er en stor privat pasningsordning i Sinding ved Silkeborg med plads til 10 børn, hvor små børn mødes i trygge og hjemlige rammer. Vi lægger vægt på nærvær, leg og faste rutiner, så hvert barn kan udvikle sig i sit eget tempo. Her er der tid til omsorg, små fællesskaber og masser af udeliv.

Idéen til Børnenes Legerum udspringer af et tidligere koncept, som Tine og Nadia var en del af. Grundtanken i dette koncept var at skabe en god sammensmeltning af en dagpleje og vuggestue – et sted, hvor der hverken er for få eller for mange børn. Der er et godt grundlag for udvikling af sociale kompetencer uden at omgivelserne bliver for stimulerende for børnene.

Om os

Nadia

Jeg hedder Nadia, er 34 år og uddannet pædagogisk assistent. Jeg har altid arbejdet med børn – både i vuggestue, børnehave og privat pasning.

Mit hjem danner rammerne om Børnenes Legerum, et trygt sted jeg deler med min kæreste og vores søn på 3 år. 

Jeg er tålmodig, omsorgsfuld og glad, og jeg elsker det kreative univers med perler, tegning, modellervoks og maling. Jeg brænder for småbørnsgruppen og for at give børn tryghed, nærvær og en god start på livet. Det giver stor glæde at følge deres udviklingsrejse – både i de små skridt og de store spring.

Jeg elsker naturen og er gerne ude med børnene hver dag. Naturen giver ro, plads og gode oplevelser – og den bliver også brugt i kreative aktiviteter. samtidig er der stor værdi i den spontane leg, hvor magien ofte opstår.


Tine

Jeg hedder Tine og er 29 år. Jeg bor i Silkeborg med min kæreste og vores to piger, en på 4 år og en på 10 måneder.

Jeg er uddannet pædagogisk assistent og har erfaring med vuggestue, børnehave og har også arbejdet i en privat pasningsordning.

Jeg vil beskrive mig selv som en omsorgsfuld, tålmodig og imødekommende person. I mit arbejde med børn i alderen 0-3 år, finder jeg glæden ved at de mestre den grovmotoriske udvikling.

Godkendelse og tilsyn

Nadia og Tine er begge godkendt af Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune har også godkendt omgivelserne som danner ramme om Børnenes Legerum så de er sikkerhedsmæssig og trivselsmæssigt i orden.

Der bliver lavet løbende lavet kontrol for at vedligeholde godkendelsen.